Fiskebutik & Røgeri

Fiskercompagniet Detailsalg

Autentisk fiskebutik i Vorupør, Thisted

Nær landingspladsen i Vorupør, og lige ud til det vilde Vesterhav, finder du Fiskercompagniets Detailsalg. Her mødes du af en historisk stemning og duften af fisk og røgeri, og det hele inspirerer og frister enhver. Vi tilbyder et stort udvalg af fersk og røget fisk samt et hav af specialiteter. Leder du efter god, frisk og smagfuld fisk, går du ikke tomhændet fra Fiskercompagniets Detailsalg!

Friske fisk

Skal du have fisk til aften, så er udvalget hos Fiskercompagniets Detailsalg altid stort. Alt efter sæson finder du blandt meget andet hjemmerøget og fersk fisk, hakket torsk og fiskefars til fiskedeller, rødspættefileter, rejer, laks og makrel. Er det en særligt festlig begivenhed, eller vil du bare forkæle dine kære og dig selv, så har vi også store, levende hummere, stenbiderrogn, krabbekløer og jomfruhummerhaler. Vores dygtige medarbejdere kan rådgive dig i tilberedning af fisken og inspirere med spændende opskrifter.

Hjemmelavede specialiteter

Hos Fiskercompagniets Detailsalg finder du også hjemmelavede specialiteter, hvis du mangler lidt godt til søndagsfrokosten eller madpakken. I disken finder du vores klassiske rejesalat, skaldyrssalat og laksesalat. Vi har smagfulde røgvarer som røget makrel, varmrøget laks og meget mere, som ryges i vores egne rygeovne. Og så kan vi også tilbyde vores lune, pandestegte fiskefrikadeller med remoulade, som du enten kan tage med dig hjem eller få med som hånddelle til den lille sult. Skal du lave sennepssovs til kogt torsk, har vi også vores fantastiske hjemmelavede fiskesennep.

Take away-retter

Kan du ikke beslutte dig for, hvilken fisk du skal have med hjem og tilberede, eller vil du bare gøre det nemt, kan vi også tilbyde færdige retter til at nyde i madpakkehuset, på stranden eller til at tage med hjem. Vælg blandt mange, hjemmelavede retter, for eksempel vores sprøde fish’n’chips, højtbelagte stjerneskud eller lækre sandwich.

Se vores menukort

Åbningstider

 

Mandag - Tirsdag: LUKKET

 

Onsdag - Søndag: 10:00 - 16:00

Leveret af